Meet Geek

torsdag den 8. april 2010 ·


Hank Geek er min nyeste "opfindelse" i Sims 3. Han er en ung fyr, hvis forældre lige er immigreret til Australien. Han bor derfor helt alene i et lille hus han har købt for nogle penge han vandt i online poker. Han er lidt af en brainiac og han sidder oppe det halve af natten og nørder ved sin computer hvor han er kendt under navnet bluebird82.

Han opdager til sin store fortrydelse at alle vandinstallationer i huset er i stykker, og der er oversvømmelse i samtlige rum da han flytter ind. Perfektionistisk som han er går han i krig med at lave det, men han kan ikke ligefrem prale af at være handy...

Da han endelig har fået repareret rør og vandhaner kan han med ro og mag slå sig ned i det lille værelse i huset han har indrettet som geek-room. Eller det vil sige, han har kun sin computer derinde, men han har planer om at geek'e det endnu mere op. Han skal dog lige vinde lidt mere i poker for at det kan finansieres. Han er aldrig kommet igang med nogen uddannelse, hvorfor studere når man kan lære sig selv det meste? Han arbejder på deltid i det lokale supermarked, resten af dagen bruger han som regel ved computeren hvor han spiller, chatter, hacker osv.

Han er dog også temmelig engageret i den lokale skakklub og han håber en dag at kunne vinde det store trofæ i den årlige grand-slam-chess-tournament. Nogle af hans online venner mødes han også med engang imellem til en gang real life chess.

Det er dog ikke det eneste han laver på nettet, han er også begyndt at date. Og en af de piger han har talt meget med er Marcie kendt som "talk2me" i cyberspace.

Hun er meget forskellig fra Hank. Hun går op i politik og deltager ofte i demonstrationer, debatter osv. Hun har en lille drøm om at blive folkevalgt politiker.

Hank er ikke vandt til at tale med piger face to face, men snakken går faktisk ret godt med Marcie og de falder ret godt i hak med det samme.

Hank's forsøg på at charmere sig ind på Marcie går meget godt, og de ender faktisk med at blive kærester på trods af de store forskelle i deres personlighed.

Marcie ender med at flytte ind i huset hos Hank. Hun begynder at engagere sig i det politiske arbejde i byen og især dyrevelfærd og miljø er hendes mærkesager.

Som hverdagen træder ind bliver Hank og Marcies forskelligheder mere fremtrædende. Hank drømmer om en lille familie og en formue så han kan lave sit hus fint og pænt. Marcie drømmer om en politisk karriere og kunne ikke bekymre sig mindre om at få børn og det der følger med. Ja faktisk har de ikke ret mange fælles interesser ud over deres afhængig af cyberspace.

Hank er ret vild med Marcies computer, så om natten når Marcie er gået i seng sidder han som regel ved den og hacker eller spiller poker. Hank skal først møde på arbejde i supermarkedet kl 14, så for ham er det ikke noget problem at være længe oppe.

En dag sker der dog noget uventet... Marcie finder ud af at hun er gravid, og det kunne faktisk ikke passe dårligere ind med timingen. Marcie er ved at opbygge sit navn i byen og bryder sig faktisk overhovedet ikke om børn, og Hank er noget fortvivlet over hvordan han lige skal håndtere det hele. Det er noget af en mundfuld at gøre en kvinde gravid - som ikke vil have børn - og vide at det nok er ham der kommer til at tage sig af alt det hårde arbejde...

Som tiden går begynder Hank dog at glæde sig over graviditeten, mens Marcie stadigvæk er lidt tvivlende... Byrådet var ikke særlig begejstrede for at deres største potentiale skal han og have barsel.

Marcie er dog også imod abort, så det kan der ikke blive tale om. Stemningen i det lille hjem er lidt trykket. De bruger som regel tiden hver for sig, gerne ved hver sin computer. Hank står som regel for madlavningen, da Marcie er ret udmattet fra graviditeten.

Marcie bliver plaget af bækkenløsning og er tvunget til at holde sig i ro. Det gør hun foran computeren hvor hun gør alt hvad hun kan for at fortsætte sit arbejde.

Imens Marcie sidder ved den ene computer sidder Hank ved den anden. Pengene tjener jo ikke sig selv, der er websider der skal hackes og online poker turneringer der skal vindes.

Marcie er meget skræmt da babyen melder sin ankomst... A life-changing moment!

Som forudsagt ender det også med at det er Hank der kommer til at stå for børnepasningen og husholdningen. Marcie er tilbage på arbejdet 5 dage efter hun har født lille Rosie. Er der noget at sige til at Hank er lidt fortvivlet over fremtiden?

0 kommentarer:

Bagom bloggen

Photobucket

En dansk blog der omhandler det mest populære simulations spil nogensinde, The Sims.
Bag skærmen er der to personer der har haft kendskab til The Sims siden 1'eren udkom i 2000 og spillet med lige siden.

På denne blog vil du kunne finde tips, tricks, få svar og læse om vores egne Sims.
Har du spørgsmål kan du smide en kommentar i et indlæg, og så vil vi besvare det efter bedste evne.

Læsere